Om Os

Vi er et nyligt forlovet par med stor interesse for natur og haven.

Vi har noget erfaring med havebrug og har begge færdiggjort Natur- og Kulturformidler uddannelsen på UCN i Hjørring, hvor vi mødte hinanden. Kresten startede på kandidaten oplevelsesdesign, i Aalborg sommeren 2018. Carina arbejder i en dagsinstitution i Vrå hvor hun prøver at implementere sin interesse for naturen.

Sørens Hjørne er skrevet af Krestens far, som er uddannet naturvejleder på Bornholm. Han har en stor interesse i at tage billeder af sommerfugle og andre insekter. Derfor nyder han at være en del af Naturens Have da han så har en undskyldning for at tage endnu flere billeder, og så har han nogen han kan dele billeder og viden med.

Mere detaljeret om os:

Både Kresten og Carina drømmer om en stor grund med masser af plads til at eksperimentere, så vi håber i vil følge med i vores udvikling. Vi tror det bliver sjovt og glæder os til at dele ALLE vores erfaringer med jer.

Kresten interessere sig især for at lave eksperimenter med alkohol. Er der en snaps der kan laves, har han højst sandsynligt prøvet at lave den eller i det mindste planer om det i fremtiden. Han elsker at lave mad og nyder at eksperimentere med smage.

Carina er til de søde sager. Hun kan lide at eksperimentere med marmelader, sirupper, safter og diverse opskrifter på slik. Derudover har hun meget sart hud og er derfor begyndt at lave sine egne hudpleje produkter.

Lige nu bor vi i en lille lejlighed, og det kan mærkes. Vi prøver dog at gøre vores omgivelser så naturlige som muligt og bruge den plads vi har, så fornuftigt som vi nu kan.

Vi håber i finder vores hjemmeside interessant. Der er lidt til enhver smag.

Med venlige hilsner

Carina og Kresten

Hvis du vil kontakte os, er du velkommen til at benytte nedenstående formular.